Jeg blev d. 28/8 godkendt og blev derved en del af Cultural Care. D. 21/12 fik jeg mit første match, det var en rigtig sød familie i centrum New York, vi havde aftalt at vi skulle skype sammen, men hun ringede aldrig og skrev aldrig tilbage. Herefter er jeg blevet matchet med hende massere af gange, og hun har endnu engang skrevet om vi skulle aftale at skype, og denne aftale blev heller ikke holdt. Det var ærgerligt, de lød som sådan en sød familie, og hvem vil ikke bo halvanden blok fra Central Park??
Mit andet match var en sød familie fra D.C., de var dog utroligt kristne, ikke at det er en dårlig ting overhoved, jeg kunne bare forestille mig, at det kunne blive lidt voldsom en gang imellem. Dog havde de allerede fundet en au pair fra Østrig, men de sagde, at jeg kunne beholde deres mail, og hvis jeg ikke endte med at bo omkring D.C., så skulle jeg være velkommen til at skrive til dem, for de ville synes det ville være hyggeligt med besøg. SÅ SØDT!!
Herefter blev jeg matchet med en meget aktiv familie, jeg nåede lige at læse deres ansøgning og så var de væk igen, sikke en skam...
Kort herefter kom jeg i match med en familie fra New Jersey, kun 15 minutter fra NYC. Jeg skypede med dem to gange, og de lød rigtig søde, men siden jeg læste deres ansøgning første gange, var der et eller andet jeg ikke kunne lide. Derfor var jeg glad for, at de skrev til mig, at de havde tænkt sig at finde en lokal nanny.
Faldt lige over din blog også! Jeg rejser selv til USA (forhåbentligt) hvis jeg kan finde en hostfamily inden d. 14. juli. :-) Hvor lyder det spændende med dine match! Hvordan var familien var New York? Jeg har selv haft et par match, men synes bare ikke, jeg har haft den rette følelse med nogen af dem. Men måske det først kommer, når man er hos familien? :-)
SvarSletJeg glæder mig i hvert fald til at følge din blog!
Kh Marie
Du skal nok finde en familie, men jeg har haft det på samme måde, og tænkt hvad hvis nu der ikke er nogen der vil have mig, men jeg er sikker på, at der er en familie til os alle :-)
SletFamilien i New York var en singlemor med de to sødeste børn, den måde moderen havde skrevet hendes ansøgning på, og det der stod fik virkelig en, til at føle sig velkommen og ønsket, og jeg troede faktisk længe, at det var der jeg ville ende. Desværre var moderen ikke særlig god til at svare tilbage og holde vores aftaler, så der ender jeg nok ikke.
Den følelse skal nok komme! Jeg tror også bare, at det er lidt begrænset hvor godt man kan lære en familie at kende over Skype og mails, men jeg tror det er vigtigt at have følelsen af, at det her er den familie jeg vil bo hos.
Du må endelig ikke være bange, for at sige nej til en familie, hvis du er bange for, at der ikke kommer noget bedre. Sådan havde jeg det nemlig med familien fra New Jersey, og bagefter kom den sødeste familie.
Du må endelig skrive når du får et match, eller send mig en mail (rikke_pedersen@hotmail.com), det ville være så spændende at høre om din matchingproces. Jeg elsker at sidde og læse familiernes ansøgninger igennem, og vil meget gerne høre om din matching :-)
Ja, det har jeg virkelig også grublet over i løbet af de sidste par uger! Men forhåbentlig finder man en familie. Jeg er dog ekstremt nervøs for (efter at have læst flere blogs), at jeg ender i en rædselsfuld familie. Synes mange Au pairs der har blogget om deres år, ofte har været i rematch grundet forfærdelige familier, som slet ikke har været som de udgav sig for i deres Skypesamtaler og i deres ansøgninger! Men forhåbentligt dette ikke sker for os!
SvarSletJeg tror det er fint, at du er afklaret med, at du ikke ender hos New Yorker familien. Når moderen ikke er god til at svare, så danner det ikke ligefrem et godt grundlag for, at hun virkelig ønsker en Au Pair eller går lige så meget ind for det!
Jeg glæder mig til at høre mere om dit sidste nye match og hvad I finder ud af ved den kommende Skypesamtale!
Jeg har gemt din mail og vil skrive så snart, at jeg får et nyt match. Jeg har endnu ikke fået lavet Au Pair video... Simpelthen fordi jeg ikke tør lægge den ud. Synes det virker så underligt. Haha! :-D
Jeg tænkte nemlig også sådan for 2 ugers tid siden :-)
SletDet har jeg også tænkt over! Jeg har fulgt virkelig mange af de piger der tog afsted i sommer, og jeg synes nemlig også, at der er mange, der er endt i rematch. Rematch er helt sikkert min største frygt, men jeg er sikker på, at vi nok skal finde nogle skønne familier :-)
Det lyder rigtig godt, jeg glæder mig til at høre fra dig, og om dine match. Haha, jeg har heller ikke lagt en video ud endnu, jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal sige, så jeg kan sagtens følge dig!
Jeg skal snakke med familien på lørdag, så der kommer et nyt indlæg der :-)