Så har jeg været til lægen, og er nu et par hundrede kroner fattigere.
Det tog ingen tid at få udfyldt A4 arket, men alligevel tager min læge åbenbart 1.000kr. for det. Heldigvis var jeg inde hos en meget sød læge, der synes, at det at være au pair lød ekstremt spændende, og herudover kunne hun heller ikke forstå hvorfor prisen på denne lægeerklæring skulle være så dyr, så hun sørgede for, at min regnet blev halveret. TAK!
Herudover har jeg været oppe til min sidste skriftlige eksamen, så nu er der kun 3 mundtlige imellem mig og den fine hue, jeg idag har hentet.
1 måned og 12 dage er der idag til afrejse, det føles som lang tid, men med 3 eksamener, en masse læsning, én uge i Frankrig m.m. er dette ingen tid, og jeg glæder mig så meget til afrejse!