Blogning er stadig ikke noget jeg er god til, men her kommer højdepunkterbe fra sidste uge

Mandag:

Efter en lang og dejlig weekend, skulle jeg arbejde igen..... Haha, jeg har intet at klage over, jeg arbejder overhoved ikke lige så meget som nogle af de andre dage.

Da jeg havde fri mødtes jeg med Melissa, der endelig var kommet hjem fra Californien. Vi var hjemme hos hende i et par timer for at catche up. Herefter kørte vi videre og mødtes med Melissas svenske veninde for at spise lidt sushi - WOW det var lækkert! Herefter sluttede vi selvfølgelig aftnen af med en gid omgang froyo :-)

Tirsdag: 

Endnu engang mødtes jeg med Melissa. Hun havde sent fri efter en meget laaaaaang arbejdsdag, så jeg kommer med en lækker pose fyldt med godter - is, hindbær, jordbær osv. Vi besluttede is for at se Ted (og spilde halvdelen af vores is i hendes seng), en meget underlig film! 

Onsdag: 

Efter jeg havde været på arbejde, mødtes jeg med Sofie. Jeg havde mødt Sofie i København for et par måneder siden, så det var rigtig godt at se hende igen. Melissa havde fødselsdag (hurra!!) så Sofie og jeg mødtes med de andre piger  til en lækker omgang aftensmad!

Torsdag:

Torsdag havde jeg sent fri, og midt i pandekagebagningen (B's aftensmad) kom Melissa forbi. Pandekagebagningen gik absolut ikke godt, hvilket resulterede i en dem drillerier fra Melissa og min hostdad. Efter pandekagebagningen tig vi hjem til Melissa og fik lækker hjemmelavet mad - det var lige hvad jeg trængte til.

Fredag:

Fredag hentede jeg Sofie, vi tog til Natick Mall, shoppede og spiste på cheesecake factory. Herudover lyttede vi til Rasmus seebach, var skøre og spiste froyo 🍦🍦

Lørdag:

Jeg mødtes med Elin super tideligt, vi havde vores første Zumba time, det var super sjovt og alle de ældre damer var helt vilde

Til frokost fik vi sushi, og så besluttede vi os for bare at køre, uden gps, og stoppe hvis der var noget der så spændende ud. Det resulterede i et meget langt besøg i butikken party City, hvor vi prøvede en million masker og købte underligt sluk.

Vi spurgte ekspeditricen om et dejligt sted i nærheden, og tog så derhen.

Det var en dejlig park hvor det så ud som om de var ved at gøre klar til en koncert. Vi spurgte nogle søde gamle canadiske mennesker, som fortalte os, at der ville være en 50/60'er koncert om aftenen, de havde en ekstra stol og et tæppe som de ville spærre til os, hvis vi kom forbi - så sødt!!
Herefter kørte jeg Elin hjem, og jeg mødtes med Delya fra Schweiz. Hun var virkelig sød, og det var rigtig hyggeligt. Efter dinneren skyndte jeg mig hen til Elin, hvor vi satte kursen mod parken. De var simpelthen så søde, og vi blev hurtigt gode venner med både de gamle canadiere og amerikanerne i bandet - vores første amerikanske venner, haha :-)

Søndag:

Søndag var en noget hektisk dag. Først skulle jeg til LCC møde, jeg fulgtes derind sammen med Cecilie, og nogle au pairs fra hendes LCC gruppe. Codzilla er en båd. Man sejler ud på havet og så sejlet den rundt alt imens man bliver ekstrem våd. Lige inden sejlturen begyndte bestemte Cecilie og jeg at rykke os ind på midten, vi havde hørt man blev mest våd hvis man sad bagi, men det skulle vi absolut ikke have gjort, for vi var gennemblødte.
Herefter måtte jeg løbe igennem Bostons gader for at mødes med Elin, vi skulle se en Baseball kamp, det var godt nok kedeligt, vi var ikke sikre på hvornår de holdte pause og hvornår de rent faktisk spillede, men så har vi da oplevet det. 

Det der med at blogge....

Hahah

... Det er ihvertfald ikke noget jeg er god til. Jeg ville virkelig gerne opdatere og så videre, så alle kan følge med, men det tager tid, og jeg føler hele tiden, at jeg har noget at lave, noget som ikke indebærer at blogge.

Jeg vil kort poste hvad jeg har lavet siden sidst, samt et par billeder og så lover jeg at det bliver bedre.

Siden sidst har jeg...

... Prøvet 10 forskellige fitnesscentre 

... Været i mit første trafikuheld, idioten bakkede direkte ind i mig

... Gået fra at være medlem af et $10 gym om måneden til et $100 gym

... Haft et hostkid der hadede mig

... Haft et sødt hostkid der gav mig et kram og sagde undskyld

... Set min søde svenske veninde næsten  hver dag

... Savnet min søde svenske veninde efter 36 timer uden hinanden

... Spist tonsvis af sushi

... Spist tonsvis af froyo

... Sejlet kajak

... Set the fault in our stars

... Spist pandekager

... Været ude at løbe

... Vejret i Boston en million gange

... Haft besøg af søde Mathilde

... Hygget med is, bær og mærkelig film med Melissa 

... Spillet Kardashian med mit søde hostkid

... Outlet shoppet

... Blevet afhængig af Ralph Lauren

... Sikkert lavet en masse andet, som jeg allerede har glemt

Min søde svenske veninde Elin

På vej til Wrentham, klar til at svinge med Dankortet

Gammel og hyggeligt biograf

Sushi, sushi og mere sushi.. Jeg har ikke engang taget billeder af det hele

The mother Church of science, sååå flot

Lidt skyline og reflection pool

The Esplanade, såååå flot!!

Mathilde og jeg i vores kajakker

Haha, jeg tabte min kajak imens jeg tog kajakselfies

The Reservoir

Søndag mødte jeg Emmi, endnu en au pair - surprise!

Vi kørte til Chestnut Hills, hvor vi rundt om the reservoir - hvilket var virkelig flot! Desværre var vejret ikke det bedste..

Da vi havde gået rundt om reservoiret, besluttede vi os for at spise noget frokost. Jeg fil en halv sandwich på Panera Bread:

Herefter kørte jeg Emmi hjem, for jeg skulle arbejde i 2,5 timer, ekstrem lidt. Herefter tog M, B og jeg ud og spiste lækre burgers på en organisk restaurant.

Boston

I lørdags mødtes jeg med Mathilde fra træningsskolen - det var så godt at se hende igen!

Vi mødtes ved Quicy Market, hvor de havde en masse lækkert mad. Herefter tig vi på Starbucks, og så gik vi på noget af freedom trail, alt sammen imens vi lige fik opdateret hinanden på hvad der var sket den foregående uge.

                                           

                                           

                                           

                                

Det var utroligt lækkert vejr, så vi gik igennem Boston Common, hvor vi soppede i et springvand.

                                         

                                

                                

Herudover fik vi shoppet en masse på Newburry St., vi gik til Target, hvilket åbenbart ikke er noget man gør, herefter tog vi toget ind mod byen igen, og vi var så trætte, at vi kørte for langt. Dog havde vi en rigtig god dag, i en rigtig flot by!

NYC

Den sidste rigtige dag på trænningsskolen, var dagen hvor vi skulle ind til New York City.

De første par timer havde vi et førstehjælpskursus, det var super kedeligt, og alle var lidt urolige, da alle var spændte på at se NYC.

Efter noget der føles som hundrede år, var vi endelig i New York City!

Vores turguide steg på, og vi blev hundset rundt i New Yorks gader - noget stressende.

Først var vi i Battery Park, hvor vi så frihedsgudinden.

Langt væk var hun

Herefter så vi 9/11 memorial, det var virkelig flot og rørende!

Efter vores guidede tur blev vi sluppet fri. Mathilde og jeg havde købt billetter til Top of the Rock, hvor vi havde en skøn udsigt over New York.

Central Park

Empire State Building

Efter Top of the Rock, gik vi ned på Time Square, hold da op der var gang i den.

Klokken 21, mødtes vi med alle de andre au pairs, da vi skulle tilbage til skolen.

Jajaja den første uge osv.

Så det her med blogging er jeg åbenbart ikke særlig god til, jeg løber bare hurtigt henover ugen, og jeg har absolut ingen billeder - så enjoy!

Efter 6 meget lange timer i en bus, dog med godt selskab, blev jeg hentet på en station et sted i Newton sammen med 30 andre piger (og drenge). Moderen (M) havde fortalt mig, at det ville være nannyen, der hentede mig, men det viste det sig ikke at være.
Jeg mødte M og sønnen (B) og herefter kørte vi hjemad. Da vi kom hjem blev jeg vist rundt, og vi fik slæbt mine ting op på mit værelse. Jeg fortalte dem, at jeg ville komme ned om et øjeblik. Da huset de bor i er enormt stort og har 8 niveauer (hvis ikke mere) kunne jeg slet ikke finde tilbage til stuen igen, så jeg for vild. Inde i stuen mødte jeg faderen (R) og hans forældre.

De var alle super søde, og meget snaksalige. Til aftensmad spiste vi på en mexicansk restaurant, det var rigtig godt.

De første par dage kørte jeg meget rundt med Nellie, hun var in-between barnepige imellem Tiila og jeg. Det var lidt specielt, men super let.

Allerede søndag blev jeg introduceret til en masse au pairs. Delya en pige jeg havde snakket med over mail og FB, skrev og spurgte om jeg ville med ud og spise med hende og nogle andre au pairs - så det gjorde jeg. Vi var 11 i alt, og jeg husker ikke halvdelen af deres navne. Jeg mødte dog Cecilie, en dansker jeg har snakket med over FB, og Melissa endnu en danske, herudover var der også en masse andre søde au pairs.

Hele denne her uge har jeg været på arbejde. Bennett har ikke været på camp, så han har været hjemme hele dagen. Heldigvis har han haft venner på besøg hver dag, så jeg har bare skulle sørge for, at de ikke satte ild til huset.
En anden ting der er skønt, er at familien aldrig spiser frokost hjemme, så jeg kan bestille og spise hvad jeg har lyst til, så længe jeg er på arbejde.

Udsigten fra mit værelse

Huset fra baghaven

Penny

                                               

Sushi, en god klassiker.

               

Nogle af dagene har vi været i country clubben, hvilket har været utroligt lækkert.

Country Club.

                    

Træningsskolen.

Det er vildt, at der kun er gået en uge. Det føles som hundrede år. Tænk at jeg i mandags stod i København og sagde farvel til mine forældre og min søster.

Jeg havde aftalt at mødes med 4 andre piger i lufthavnen - det var super rart, at have nogle der havde det på præcis samme måde, som jeg selv.
Vi var alle enige om at alt gik som det skulle, indtil flyet åbenbart manglede et hjul, så vi blev én time forsinkede. Denne forsinkelse resulterede i endnu en forsinkelse i New York.

Da vi ankom til træningsskolen omkring klokken 24 enten dansk eller amerikansk tid - jeg har virkelig ingen anelse - fik vi vores værelsesnøgle. Jeg skulle bo sammen med én fra Tyskland og én fra Columbia. Næsten alle var fra Tyskland eller Columbia. De to piger var virkelig søde, og vi snakkede en lille smule, og så lagde vi os til at sove. Det blev en lang nat. hver gang, der var en der vente sig larmede det ekstremt meget, for sengene var beklædt med plastik. Jeg vågnede imellem 5 og 6 hver evig eneste morgen, og følte mig rent faktisk frisk.

I løbet af ugen havde vi en masse timer og klasser, hvilket ikke var specielt interessant, men alle de andre piger var heldigvis ekstremt søde og sjove. Vi var ca. 30 der skulle bo i Boston-området, så vi gik allesammen i den samme klasse.

Mad fik vi selvfølgelig også, det var dog utroligt ulækkert og usundt, hvilket var ekstremt ironisk, da lærerne blandt andet lærte os om sund og varieret kost - heldigvis havde de en salatbar.

Bygningen vi sov i

Kantinen

Mathilde og jeg foran bygningen vi boede i

bum bum bum...

Så har jeg været til lægen, og er nu et par hundrede kroner fattigere.

Det tog ingen tid at få udfyldt A4 arket, men alligevel tager min læge åbenbart 1.000kr. for det. Heldigvis var jeg inde hos en meget sød læge, der synes, at det at være au pair lød ekstremt spændende, og herudover kunne hun heller ikke forstå hvorfor prisen på denne lægeerklæring skulle være så dyr, så hun sørgede for, at min regnet blev halveret. TAK!

Herudover har jeg været oppe til min sidste skriftlige eksamen, så nu er der kun 3 mundtlige imellem mig og den fine hue, jeg idag har hentet.

1 måned og 12 dage er der idag til afrejse, det føles som lang tid, men med 3 eksamener, en masse læsning, én uge i Frankrig m.m. er dette ingen tid, og jeg glæder mig så meget til afrejse!

Visa!

Jaa, så er visummet kommet. Det er helt mærkeligt, det føles meget mere ægte nu. 

Visa!!!! Wuhuuhhu

Må erkende, at billeder ikke er det jeg er bedst til -  det samme gælder for kommatering, ahahha.

Jeg vil dog love at når jeg engang kommer afsted, eller rent faktisk har noget i uploade billeder af, så vil der komme billeder, og gerne massere af dem.

Jeg har endelig været på ambassaden, sikke en rejse.

Efter en meget besværlig ansøgningsproces - som jeg flere gange måtte have hjælp til, tak til alle au pair grupperne på Facebook - fik jeg endelig ansøgt om det rigtige visum, betalt og bestilt en tid. Flot Rikke.

Jeg havde en tid idag, sammen med Marie og Kirstine. Vi var på ambassaden 30 minutter før vores tid, så stod vi lidt i kø, snakkede med en vagt, gik igennem security, trak et nummer og ventede...

Én ad gangen blev vi kaldt op, og gav damen i skranken nogle papirer, og så sad vi lidt ned igen. Efter en masse grin og latter, blev vi råbt op, vi skulle interviewes, efter at have smuglyttet til utallige andres interviews følte jeg mig klar som den første, jeg kunne dog ikke lade vær' med at grine, og jeg må ærligt indrømme at jeg ikke er helt sikker på hvad ham intervieweren sagde, for højt snakkede han ikke, men mit visa er approved, jeg slap for en dag psykologi og jeg mødte søde au pair venner. 

Herudover har jeg to rigtige skoledage tilbage, det er så uvirkeligt, og rart! 3 år i den samme rutine er snart slut og om lidt over 2 mdr. er jeg på vej til USA surrealistisk, JA!

Tuberkulosetest, skole osv.

Wow det er virkelig lang tid siden jeg har skrevet, men der har nu heller ikke været så meget at skrive...
Jeg er træt af skole, lektier, aflevering og DIO...
MEN der er idag kun 3,5 måned til jeg skal afsted, og jeg glæder mig såååå meget!!

Idag var jeg til lægen for at blive vaccineret, jeg havde virkelig troet, at tuberkulosetesten ville gøre ekstremt ondt, og jeg var ved at dø af skræk inden jeg skulle ind.. Men det var virkelig ingenting, det gjorde næsten overhovedet ikke ondt! Herudover fandt jeg ud af, at jeg åbenbart også skulle have en stivkrampevaccination, så nu er det også ordnet..

Jeg skal til lægen igen torsdag, og have aflæst om jeg har TB, så kryds fingre :-)

Betaling, visum, pas og en masse andet

Her på det sidste er der ikke sket det helt store.
Jeg har fået bestilt et nyt pas, på trods af at det stadig holder et år endnu, det holder desværre bare ikke længe nok. Øv, men heldigvis slipper jeg, for det utroligt grimme billede jeg havde i mit andet pas.

Idag har jeg betalt for selve programmet og for forsikring osv. nu mangler der bare alt det andet. Min læge tog ikke telefonen idag, så jeg må igen imorgen, prøve at få fat på dem, så jeg kan få den tuberkulose test.
Jeg er også begyndt på min visumansøgning, den er godt nok speciel, og der er virkelig mange spørgsmål, som jeg aldrig havde troet jeg ville blive spurgt om:
Har du solgt menneskelige organer? Har du været det? Har du kidnappet amerikanske børn? Har du tænkt dig at gøre det? Er du prostitueret og har du tænkt dig at arbejde som det under dit ophold? Alt dette er kun en brøkdel af hvad jeg ellers har svaret på.
Jeg kan desværre ikke sende min visumansøgning ind endnu, da jeg stadig mangler billede og mit pas. Jeg krydser fingre for, at det snart kommer med posten, så er det punkt da overstået.

Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne springe de næste 4,5 måned over og bare komme afsted, lad tiden gå hurtigt!

Tja, hvad skal jeg sige...

Dette bliver en meget kort opdate, jeg har trods alt ikke så meget at sige.
Det eneste der er ærgerligt, ved allerede at have undet en værtsfamilie, er at bloggen her formodentligt vil være forholdsvis stille, da der ikke er så meget at berette.

Jeg kan dog fortælle, at jeg har fundet den sødeste værtsfamilie. Mor, far og en søn på knap 11år, herudover har de en hund og en kat. De er super søde, og de fortalte mig, at mange mener, at de forkæler deres au pairs for meget - det kan jeg jo ikke klage over :-)

Idag ringede jeg til Cultural Care, for at fortælle dem at vi var et endeligt match. Cultural Care vil så ringe til min værtsfamilie, så de kan bekræfte, at vi er et match. Dette kan dog først ske når de kommer hjem fra deres cruise. Jeg skriver så snart jeg ved mere!

Ses vi i Boston?

Så er jeg lige blevet færdig med min anden skype samtale med familien i Boston.
De er simpelthen så søde og nede på jorden, de er sjove og har virkelig god humor, og jeg føler virkelig, at det er her jeg skal være.

Heldigt for mig sagde de i slutningen af samtalen, at de allerede havde truffet en beslutning. De ville gerne have mig, og hvis jeg også ville, så ville de ringe til Cultural Cares kontor når de kom hjem fra ferie og fortælle dem det. Jeg fortalte til familien, at jeg meget gerne ville bo hos dem, så nu skal jeg ringe til kontoret på mandag!

Jeg er simpelthen så glad, jeg havde virkelig ikke troet, at det ville gå så hurtigt. Nu skal jeg bare vente en masse. Tænk at der "kun" er 148,5 dage til jeg skal afsted, jeg glæder mig simpelthen så meget!

Mit nuværende match, match nummer 5

Mit nuværende match er en familie på 3. Mor, far og søn på 10 snart 11 år, de bor i en ”lille” by tæt på Boston. De er så søde! Jeg skypede med familien i går, og jeg var helt vild med dem. De var virkelig afslappede, nede på jorden og søde. Jeg følte slet ikke, at det på samme måde var anstrengende at snakke med dem, som det var med familien fra New Jersey.

Jeg skal skype med familien igen fredag eller lørdag, det glæder jeg mig til, og jeg lover at skrive, så snart jeg ved noget.

Hvis der er nogen, der har spørgsmål skal i være mere end velkommen til at spørge.

Min godkendelse og mine match

Jeg blev d. 28/8 godkendt og blev derved en del af Cultural Care. D. 21/12 fik jeg mit første match, det var en rigtig sød familie i centrum New York, vi havde aftalt at vi skulle skype sammen, men hun ringede aldrig og skrev aldrig tilbage. Herefter er jeg blevet matchet med hende massere af gange, og hun har endnu engang skrevet om vi skulle aftale at skype, og denne aftale blev heller ikke holdt. Det var ærgerligt, de lød som sådan en sød familie, og hvem vil ikke bo halvanden blok fra Central Park??

Mit andet match var en sød familie fra D.C., de var dog utroligt kristne, ikke at det er en dårlig ting overhoved, jeg kunne bare forestille mig, at det kunne blive lidt voldsom en gang imellem. Dog havde de allerede fundet en au pair fra Østrig, men de sagde, at jeg kunne beholde deres mail, og hvis jeg ikke endte med at bo omkring D.C., så skulle jeg være velkommen til at skrive til dem, for de ville synes det ville være hyggeligt med besøg. SÅ SØDT!!

Herefter blev jeg matchet med en meget aktiv familie, jeg nåede lige at læse deres ansøgning og så var de væk igen, sikke en skam...

Kort herefter kom jeg i match med en familie fra New Jersey, kun 15 minutter fra NYC. Jeg skypede med dem to gange, og de lød rigtig søde, men siden jeg læste deres ansøgning første gange, var der et eller andet jeg ikke kunne lide. Derfor var jeg glad for, at de skrev til mig, at de havde tænkt sig at finde en lokal nanny.

En opstart

Dette er mit første indlæg på denne blog. Jeg har skrevet på en tidligere blog, og vil selvfølgelig lægge indlæggene ind snarest muligt.
Jeg har lavet en ny blog, fordi jeg ønsker, at have en blog med et pænt design. Designet er måske ikke så pænt lige nu, men det skal det nok nå at blive - håber jeg.

Jeg har lavet denne blog, da jeg forhåbentligt skal til USA til sommer. Ved at have denne blog kan jeg holde min familie og venner orienteret om hvad pokker jeg laver, og herudover er det også en god måde at se tilbage på mit år på.